Product Owner til landsdækkende sundhedsplejesystem
Er du typen, der skaber retning, samler interessenter om fælles mål og omsætter komplekse behov til konkrete løsninger?
Motiveres du af ambitiøse mål samt at udvikle produkter, der gør en vigtig forskel for brugerne i sundhedsplejen, og trives du med at balancere nyudvikling, drift og skarpe deadlines?
Så er det måske dig, vi søger som Product Owner til NOVAX Sundhedspleje.
Stillingen
Som Product Owner får du en central rolle i moderniseringen af vores sundhedsplejesystem. Du bliver ansvarlig for at drive udviklingen af vores kommende webbaserede løsning samtidig med, at du sikrer den fortsatte udvikling og stabilitet i det eksisterende system.
Du får ansvaret for produktets roadmap og prioriteringer og skal sikre, at udviklingsteamet arbejder med de opgaver, der skaber størst værdi for brugerne og forretningen. Sammen med udviklere, UX og implementeringskonsulenter omsætter du behov og idéer til konkrete løsninger.
Du arbejder tæt sammen med vores udviklingsteams i Lystrup og Málaga og har en vigtig rolle i at skabe overblik, håndtere afhængigheder og sikre fremdrift på tværs af interessenter.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
- Eje og udvikle produktets roadmap og plan for releases.
- Udarbejde og prioritere user stories, som udviklingsteamet kan omsætte til færdige løsninger.
- Balancere nyudvikling, vedligeholdelse og drift.
- Identificere og håndtere risici, afhængigheder og blokeringer tidligt i processen.
Hos NOVAX udvikler vi fagsystemer og derfor tager alle dine beslutninger udgangspunkt i, hvad der gør hverdagen lettere for sundhedsplejen og dermed for de børn og familier, den hjælper. Det betyder at du følger opgaverne hele vejen fra analyse og specifikation til udrulning og kommunikation.
Din profil
Du har erfaring med at prioritere udviklingsopgaver, koordinere interessenter og skabe fremdrift i komplekse udviklingsprojekter. Du kan f.eks. komme fra en rolle som product owner, product manager, projektleder eller en anden tilsvarende rolle i krydsfeltet mellem forretning og IT. Du går til opgaverne med drive og fokus på resultater. Ambitiøse mål motiverer dig, og du arbejder struktureret og metodisk for at omsætte planer til konkrete releases til kunderne. Samtidig formår du at kommunikere klart og skabe fælles retning blandt interessenter med forskellige perspektiver.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse inden for IT, digitalisering, sundhedsteknologi, projektledelse eller har arbejdet som omsorgsperson og evt. har taget en overbygning efterfølgende.
- Har en forståelse for agile udviklingsmetoder og produktudvikling.
- Kan træffe svære prioriteringer og tydeligt kommunikere baggrunden for dem.
- Har mod til konstruktivt at udfordre estimater, prioriteringer og løsningsforslag.
- Kommunikerer klart og overbevisende på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Hos NOVAX får du mulighed for at sætte et markant aftryk på et produkt, der anvendes af sundhedsplejen på tværs af landet. Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor indflydelse på både produktets retning og de løsninger, vi leverer til vores kunder.
Du får en nøgleposition i et ambitiøst moderniseringsprojekt, hvor du er med til at forme fremtidens digitale værktøjer til sundhedsplejen.
Du bliver en del af et hjælpsomt fællesskab med dygtige kolleger, der arbejder mod fælles mål og leverer god service. Samtidig tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Alle har en fast arbejdsplads på kontoret i Lystrup, men der er også fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.
Du bliver en del af Product-teamet i Product Management, som med dig består af syv kolleger. Fire af jer arbejder som Product Owners (tre i Lystrup og én i Taastrup ) så der er altid mulighed for at sparre om prioriteringer og dilemmaer.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der fastsættes efter dine kvalifikationer.
Hvem er vi
NOVAX A/S er en dansk, familieejet IT-virksomhed med ca. 100 ansatte. Vi har leveret journalsystemer til den danske sundhedssektor i mere end 35 år og har, dengang som nu, fokus på faglighed, et højt serviceniveau og en konstant lyst til at optimere NOVAX-systemerne for vores kunder. Vores kultur er præget af et stærkt kollegialt sammenhold og en uformel tone.
Læs mere om os på www.novax.dk/om-novax/.
Der er ansøgningsfrist d. 29. oktober 2026 kl. 12, men send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Lead Jeanette Vestergaard via mail på jeav@novax.dk eller til Prodcuct Dirwector Sofie Zinck på sozi@novax,dk
NOVAX A/S er en familieejet IT-virksomhed, der i mere end 40 år har udviklet journalsystemer til den danske sundhedssektor.
Som medarbejder hos NOVAX A/S tilbyder vi dig arbejde med faglighed, initiativ og engagement i fokus. Du og dine kolleger er grundstoffet i at levere IT-løsninger af høj kvalitet og god service over for vores kunder.
Du vil få rig mulighed for professionel sparring og faglige udfordringer i samarbejdet med dine kolleger i Danmark og Malaga samt med vores kunder og leverandører.
Det er rigtige mennesker, der arbejder hos NOVAX A/S, og derfor er det vigtigt for os at skabe en fleksibel arbejdsplads, der skaber plads til både job med selvstændighed, frihed og ansvar samt familie- og privatliv.