Sales Director

Du brænder for forretnings - og salgsstrategisk udvikling. Du har en udpræget forretningsforståelse og sætter en ære i at løfte salget og forretningen sammen med teamet og organisationen.

Stillingen
Som Sales Director bliver du ansvarlig for forretningsstrategien for både eksisterende og potentielle kundesegmenter. Det betyder, at det er dig, der sætter retningen for salget og markedsudviklingen samtidig med, at du har fingeren på pulsen for hvad der sker på andre områder. 

Du får ansvaret for at sikre og udbygge vores markedspositionering på de eksisterende segmenter gennem identifikation og prioritering af kundebehov, sammenholdt med en markedsmæssig korrekt prisstrategi. 
Dette kræver, at du formår at opbygge gode relationer til vores kunder, samarbejde på tværs af organisationen, samt sætte dig ind i vores produkter og i vores kunders forretning. 

Derudover vil du blive ansvarlig for at analysere og vurdere markedstendenser, som kan være med til at identificere fremtidige fokusområder med muligheder for forretningsmæssig vækst. 

Som Sales Director får du ledelses- og udviklingsansvar for salgsteamets 4 medarbejdere. Her bliver det din opgave, via sparring og motivation, at sikre både de salgsmæssige resultater og den personlige og faglig udvikling af medarbejderne. 
Du vil blive en del af ledergruppen i NOVAX, som sammen med CEO´en står for den daglige ledelse og den strategiske forretningsudvikling. 

Succeskriteriet, som du som Sales Director, vil blive mål på, er først og fremmest din evne til at udarbejde, gennemføre og løbende opdatere vores salgsstrategi, så vi sikrer fortsat økonomisk vækst. 
Derudover vil du naturligvis også blive mål på kundetilfredshed, medarbejdertrivsel samt din evne til, som en del af ledergruppen, at arbejde for virksomhedens samlede succes.

Din profil
Du har en uddannelse som Cand. Merc., HD, Business Administration eller en anden kommerciel baggrund. 
Du har erfaring med ledelse og strategisk forretningsudvikling, gerne indenfor softwareløsninger.
Du er kendetegnet ved et stærkt købmandskab og en stor forretningsforståelse. Samtidig har du en udpræget forståelse for at samspillet mellem salg og marketing bidrager til udviklingen af vores brand på markedet. 

Som person er du udadvendt, struktureret, og målrettet. Du er nysgerrig på nye muligheder og tager initiativ samtidig med, at du træffer beslutninger på et datainformeret grundlag.
Du er god til at skabe relationer - både internt og til kunderne. Du er stærk kommunikativ og når problemer og udfordringer opstår løser du dem konstruktivt og sagligt. 
Samarbejde og sparring på tværs af organisationen er en naturlig del af din arbejdsstil.
Dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale er nødvendigt og det et krav, at du har kørekort (B).

Hvad kan vi tilbyde?
Høj faglighed, fællesskab og frihed under ansvar er nøgleord i NOVAX
Vi sætter pris på vores medarbejdere og vi arbejder mod et fælles mål. Vi er drevet af at udvikle de bedste løsninger samt at at yde en god service, så vores kunder kan fokusere på deres faglighed.
Vi er en fleksibel arbejdsplads hvor balance mellem job og privatliv vægtes højt.

Hvem er vi 
NOVAX A/S er en dansk, familieejet IT-virksomhed med over 80 ansatte. Vi har leveret elektroniske journalsystemer til den danske sundhedssektor i mere end 30 år og har, dengang som nu, fokus på faglighed, et højt serviceniveau og en konstant lyst til at optimere NOVAX-systemerne for vores kunder. 
Vores kultur er præget af et stærkt kollegialt sammenhold og en uformel tone. 
Læs mere om os på www.novax.dk 

Ansøgningsfrist: 14. maj kl. 12.00, men vi gennemgår løbende ansøgningerne og lukker stillingen, når vi har den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Ole Abildgaard via e-mail info@novax.dk eller på tlf. nr. 87 42 44 62.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

NOVAX A/S er en familieejet og -drevet IT-virksomhed, der i mere end 30 år har udviklet journalsystemer til den danske sundhedssektor.
Som medarbejder hos NOVAX A/S tilbyder vi dig arbejde med faglighed, initiativ og engagement i fokus. Du og dine kolleger er grundstoffet i at levere IT-løsninger af høj kvalitet og god service over for vores kunder.
Du vil få rig mulighed for professionel sparring og faglige udfordringer i samarbejdet med dine kolleger i Danmark og Malaga samt med vores kunder og leverandører.
Det er rigtige mennesker, der arbejder hos NOVAX A/S, og derfor er det vigtigt for os at skabe en fleksibel arbejdsplads, der skaber plads til både job med selvstændighed, frihed og ansvar samt familie og privatliv.
Frist:
Kontaktperson:
Ole Abildgaard CEO
Jobområde: Ledelse
Jobtype: Fuldtid
Arbejdssted : Bremårevej, Lystrup
Lokation: Bremårevej, 9, 8520, Lystrup, Denmark
NOVAX A/S
Bremårevej 9, 8520 Lystrup
Dybendalsvænget 3, 2630 Taastrup
+45 87 424 424
info@novax.dk
Kontakt databeskyttelsesrådgiver
CVR: 73145317