Financial Assistant

Er du typen, der ikke bare gennemfører økonomiske opgaver korrekt, men også ser muligheder for at optimere dem? Motiveres du af at skabe overblik, sikre kvalitet i tallene og effektivisere processer på tværs af løn, fakturering og regnskab? 

Så er det dig, vi søger til stillingen som Financial Assistant hos NOVAX. 

Stillingen
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i seks måneder med forventet mulighed for fastansættelse.

Som Financial Assistant hos NOVAX bliver din vigtigste opgave at understøtte den daglige drift af økonomifunktionen, herunder at automatisere og optimere interne økonomiske processer, samt bidrage med analyser og rapportering til understøttelse af beslutninger, så virksomheden arbejder så omkostningseffektivt som muligt og sikrer korrekt fakturering. 

Dine arbejdsopgaver: 

  • Optimere og automatisere økonomiske processer.
  • Udarbejde prognoser og økonomiske analyser.
  • Understøtte Financial Director med budgetopfølgning, ledelsesrapportering, business cases mv.
  • Fakturere abonnements- og forbrugsafhængige ydelser samt hardwareleverancer mv.
  • Håndtere kreditorer og debitorer herunder betalinger og PBS-indbetalinger. 
  • Håndtere og udbetale løn.
  • Indberette moms korrekt.
  • Udarbejde dokumentation til revision ifm. årsregnskaber.
  • Administrative driftsopgaver.  

I stillingen får du mulighed for både at arbejde med kerneopgaverne i økonomifunktionen og være med til at præge, hvordan vi arbejder fremadrettet. Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene fra dag ét, men vi værdsætter initiativ, nye idéer og lysten til løbende at forbedre vores processer og arbejdsgange.

Din profil
Din vigtigste egenskab er din økonomiforståelse, din vilje til at se de små detaljer og bidrage med en struktureret og analytisk tilgang til afdelingens arbejde. Det er også væsentligt, at du har en grad af nysgerrighed på, hvordan vi kan optimere og gøre tingene smartere.

Du har eksempelvis en baggrund som finansøkonom, finansbachelor, bachelor i erhvervsøkonomi eller anden relevant erfaring eller uddannelse inden for økonomi eller controlling. 

Vi ser gerne, at du har et par års erfaring eller alternativt er nyuddannet med relevant erfaring fra studiejob.

Det er en fordel at have kendskab til Uniconta, Danløn og Excel, da det daglige arbejde foregår i disse systemer – alternativt at have kendskab til økonomi- og lønsystemer generelt. Det er i øvrigt en fordel, hvis du har kendskab til BI eller abonnementsforretning, men det er ikke et krav.

Som person er du detaljeorienteret, struktureret, analytisk stærk, nysgerrig på processer og forretningsorienteret. Du motiveres af at skabe orden, overblik, finde forbedringsmuligheder og levere et stykke arbejde af høj kvalitet. Du trives med både faste driftsopgaver og udvikling af nye løsninger, der gør hverdagen lettere for både kolleger og virksomheden.

Hvad kan vi tilbyde
Udvikling, høj faglighed og frihed under ansvar er nøgleord hos NOVAX. Vi sætter pris på vores medarbejdere. 

Du får ansvar, faglig udvikling og et stærkt fællesskab i en virksomhed præget af engagement, hjælpsomhed og dygtige kolleger. Vi arbejder mod fælles mål og er drevet af udvikling, faglighed og god service. Vi har en fleksibel arbejdsplads, hvor balance mellem job og privatliv vægtes højt. 

Vi tilbyder en bred lønpakke. Løn fastsættes efter kvalifikationer. 

Du bliver en del af Finance-afdelingen, som pt. består af en Finance Director og en Financial Assistant. Alle medarbejdere har en dedikeret arbejdsplads og vi har fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.

Hvem er vi 
NOVAX A/S er en dansk, familieejet IT-virksomhed med ca. 100 ansatte. Vi har leveret journalsystemer til den danske sundhedssektor i mere end 30 år og har, dengang som nu, fokus på faglighed, et højt serviceniveau og en konstant lyst til at optimere NOVAX-systemerne for vores kunder. Vores kultur er præget af et stærkt kollegialt sammenhold og en uformel tone. 

Læs mere om os på www.novax.dk/om-novax/.

Der er ansøgningsfrist den 25. august 2026, men send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO, Michael Christensen, via mail på mfc@novax.dk eller Financial Director, Louise Erikstrup, via mail på le@novax.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

NOVAX A/S er en familieejet og -drevet IT-virksomhed, der i mere end 30 år har udviklet journalsystemer til den danske sundhedssektor.
Som medarbejder hos NOVAX A/S tilbyder vi dig arbejde med faglighed, initiativ og engagement i fokus. Du og dine kolleger er grundstoffet i at levere IT-løsninger af høj kvalitet og god service over for vores kunder.
Du vil få rig mulighed for professionel sparring og faglige udfordringer i samarbejdet med dine kolleger i Danmark og Malaga samt med vores kunder og leverandører.
Det er rigtige mennesker, der arbejder hos NOVAX A/S, og derfor er det vigtigt for os at skabe en fleksibel arbejdsplads, der skaber plads til både job med selvstændighed, frihed og ansvar samt familie og privatliv.
Frist:
Kontaktperson:
Michael Frank Christensen CEO
Jobområde: Økonomi
Jobtype: Fuldtid
Lokation: Bremårevej 9, 8520, Lystrup, Denmark
NOVAX A/S
Bremårevej 9, 8520 Lystrup
Dybendalsvænget 3, 2630 Taastrup
+45 87 424 424
info@novax.dk
Kontakt databeskyttelsesrådgiver
CVR: 73145317